Velkommen til Jespersgaarde

 

Vi er et stutteri med stor interesse for islandske heste.

Vi bor på en gård, hvor der har været malke køer, i april 2007 blev køerne sat ud og vi lavede en ridehal, hvor kørene før havde været, vi har nu også masser af plads til vores islandske heste og har hopper og hingst, Vi bor fantastisk skønt med direkte adgang til Dronninglund storskov.

Dorthe Ellgaard

Dorthe Ellgaard

Jeg startede med at få min første islænder i 1983 og har haft interessen siden. Jeg rider det, tiden tillader, og ligger stor vægt på gode stabile heste, med et godt sind. For mig er kurser og regelmæssig undervisning et must, for at udvikle sig videre hele tiden og derved få det bedste frem i vores rideheste. Da jeg mødte min mand Gert, kom der for alvor gang i interessen for de islandske heste. Jeg fik hurtigt Gert i gang med ridning, og så var hans interesse vakt. Vi købte en del hopper i Danmark og i Island. Vi har efter de første år draget en del erfaringer, men føler efterhånden, at vi er på rette spor mht. vores kommende avl, så fremtiden ser spændende og god ud for os og vores heste.
Gert Lyngdrup Madsen

Gert Lyngdrup Madsen

Min interesse for islandske heste begyndte, da jeg mødte min kone Dorthe. Avlsarbejde havde altid interesseret mig, og snart havde vi de første hopper her på gården. Nu er jeg bidt af en gal islænder, ligesom min kone og resten af familien, så nu går meget af vores tid med det, vi brænder for: islandske heste. Jeg elsker at ride og deltager i en del undervisning. Før brugte jeg jagt til at komme ud i skoven, men nu tager jeg hellere en hest. Det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg ikke fik startet med ridning, da jeg var barn. Det er vigtigt for mig at blive så god som mulig til at ride vores heste, specielt brænder jeg for hingstene, både hvad angår avl og ridning.
Johanne Ellgaard

Johanne Ellgaard

Hej, mit navn er Johanne, og elsker vores islændere. Jeg rider næsten hver dag, og får masser af undervisning. Specielt underviser min far mig meget. Vi rider ture ud i naturen.